Oplad din elbil ved Storkesøen Ribe

Hos Storkesøen Ribe kan du nemt oplade din elbil under dit besøg. Vi tilbyder to ladestandere på området, så du kan nyde naturen, fiskeriet eller et afslappende ophold, mens din bil lader.

Opladning foregår via Monta appen, som giver en enkel og brugervenlig oplevelse for både danske og internationale gæster. Uanset om du overnatter eller besøger os i løbet af dagen, kan du lade både bil og energi op i rolige omgivelser.

Sådan bruger du Monta appen

  1. Download Monta appen i App Store eller Google Play.

  2. Opret en bruger og tilføj betalingsmetode.

  3. Scan QR-koden ved ladestanderen eller vælg den i appen.

  4. Start opladning direkte fra din telefon.

Monta opladningsstation til elbiler hos Storkesøen, Ribe

Ferielejligheder

Gør dig klar til en ferie uden bekymringer i vores velindrettede ferielejligheder.

Vores moderne ferielejligheder har lige det, du skal bruge for at føle dig hjemme.

Når du træder ind i lejligheden finder du et moderne køkken i åben forbindelse med opholdsstuen samt en rummelig soveniche med god plads til 2 personer. Lejligheden har også et dejligt stort badeværelse. 

Vi har sørget for at du har alt hvad du behøver for et behageligt ophold, inkl. parkering, wi-fi, fladskærms-tv, køkkenudstyr til 4 personer, køleskab, komfur med ovn, emhætte, kaffemaskine, elkedel, aircondition og gasgrill. Der hører endda et ekstra rum med kummefryser og ekstra opbevaringsplads til lejligheden.

Når du booker en feriehytte hos os, er prisen inkl. parkering, wi-fi, elektricitet, varme/aircondition og slutrengøring.

Du kan medbringe dit eget sengelinned og håndklæder eller tilkøbe en linnedpakke hos os. Vær dog opmærksom på, at soveposer ikke er tilladt.

Bemærk, at vores ferielejligheder er røgfrie, men askebægre er tilgængelige på terrassen.

For hundeejere, tillader vi hunde i flere af vores ferielejligheder mod et ekstra gebyr på 200,-. Husk at informere os om dette ved din reservation. Du må medbringe op til 2 hunde i en ferielejlighed.

Max 2 personer.